Skip to main content

Klubben historie - Generelt

50 års jubilæum i 2008 (ny side)

Den 17/2 2017 skriver Kjeld Bækgaard (klubbens første formand):

Efter flere besøg hos Lokalhistorisk har jeg nu fået ”fodfæste”
Et hæfte udgivet i forbindelse med Herning Gymnastik Forenings 50 års jubilæum fortæller følgende.

1956:
På foranledning af atletikafdelingen optages orienteringssporten i denne afdelings regi.

1962:
Orienteringsfolkene i atletikafdelingen foreslår dette år oprettet en selvstændig orienteringsafdeling, da de synes der sker for lidt for dem i atletikafdelingen, men på grund af de få orienteringsfolk nedstemmes dette forslag

1970:
På dette års repræsentantskabsmøde vedtages det, at orientererne skilles fra atletikafdelingen, således at de opretter deres egen afdeling under HGF på lige fod med de øvrige afdelinger.

Undertegnede blev hjemsendt fra militæret 27.april 1963 og jeg husker ikke om det var i 1963 eller 1964 jeg mødte Hans Nielsen, som fik mig med til orienteringsløb. Alt korrespondance vedr. orienteringsløb m.v. blev sendt til daværende formand for atletikafdelingen Harald Nielsen, som så afleverede det til mig. På et tidspunkt i tresserne blev jeg på en generalforsamling indvalgt i bestyrelsen for atletikafdeling med det formål at varetage orienteringsløbernes interesser. Ifølge ovennævnte foreslog jeg i 1970 at orienteringsløberne fik deres egen afdeling, hvilket blev vedtaget.

Venlig hilsen
Kjeld Bækgaard