Skip to main content

2015-jan-feb Find-Vintervej

Det er overskriften på syv løb, klubben ligesom sidste år afvikler lørdage i januar og februar.

Indbydelse - find vintervej med Føtex

Formålet med dette initiativ er stadig:

  • · At få flere i gang igen
    · At få flere i gang tidligere på året
    ·         At skaffe nye medlemmer

HJÆLP MED AT VIDEREBRINGE BUDSKABET VED AT INVITERE VENNER OG BEKENDTE MED!

Klubmedlemmer med mailadresser har fået en særskilt indbydelse.
Hvis du ikke har, kan du finde den HER

Målet er:
- At få mindst 10 % flere deltagere end de 278 vi nåede op på i 2014.
- Mindst 5 nye skal være kommet i gang. (helst som medlemmer)

For at disse ambitiøse mål skal kunne nås, er der brug for din hjælp. Du kan f.eks. lægge op til mere samkørsel, ringe til én eller flere af de klubmedlemmer, du kender, men som ikke kommer ret tit, og så skal du selvfølgelig selv møde frem.

Nye kan du få gjort interesseret gennem snak. Videresend evt. mailen med hele indbydelsen.
Der er gode begynderbaner samt lette og mellemsvære baner hver gang. Og så er der instruktion til de løbere, som ønsker dette.
Selvfølgelig vil der også være svære baner, og den 10.1., 31.1., 7.2. og 14.2. vil de i hvert fald have et helt specielt indhold. (måske også nogle af de tre andre gange).

Endelig ligger løbene tæt på Herning.

Godt nytår. Vi glæder os til at se dig.

RUF- udvalget (Rekruttering - Udvikling - Fastholdelse)